Pokémon GO Onsdag – første tur
I går tog Techsyd, sammen med en håndfuld bekendte på tur i Sønderborg for at fange Pokémon, overtage Gyms og besøge Pokéstops i byen.
Turen begyndte kl 19.00 hvor vi mødtes ved Sønderborg slot, hvor der findes et Gym. Det blev hurtigt overtaget af team Mystic. Efter at have fanget en holdfuld Pokémons, hver især, gik turen videre op til det næste Pokémon Gym ved Vikingeklubben. På vejen derop er der flere Pokéstops så man kan få fyldt op med Pokéballs, æg og andre items.
Efter at have overtaget et Pokégym ved Vikingeklubben, gik turen tilbage til slottet. En havde opdaget at man kan nå 2-3 Pokéstops der, hvis man sad det rigtige sted. Planen var nu at smide Lures på så mange Pokéstops inden for rækkevidde, så vi de næste 30 min kunne fange så mange Pokémons som muligt. Dog skulle Pokégym ved Sønderborg slot lige overtages af team Mystic igen, hvilket også skete ret så hurtigt.
Både på turen til Vikingeklubben og tilbage til slottet, mødte vi flere små grupper der var ude at gå, præcis som os for at fange Pokémon, samle items og prøve at overtage Gyms fra andre teams.
Lures tiltrækker også andre spillere
Vi fandt et sted på voldgraven ved Sønderborg slot, hvorfra 2 Pokéstops var inden for rækkevidde. Der var knap nok smidt Lures på dem, før mængden af folk i området bevæbnet med smartphone og powerbanks steg. Flere sluttede sig til gruppen og satte sig enten sammen med os eller lidt væk – alles samlet mål var at få fanget mange Pokémon, så længe der var Lures tilgængeligt. Det hele blev dog gjort en smule besværligt, da serverne i forvejen havde svært ved at følge med. Amerikanerne var nemlig så småt begyndt at stå op, hvilket tydeligt kunne mærkes da flere i gruppen oplevet spillet frøs i forsøget på at fange Pokémon eller indsamle items fra de 2 Pokéstops. Ligesom flere oplevet at have besvær med at logge på, efter deres spil frøs.
Efter 30 minutter forsvandt Lures fra de 2 Pokéstops, og så småt opløste gruppen der var blevet til 15-20 personer, plus de omkring 30 personer der blev set cirkle omkring os. Flere skulle videre til det næste Pokéstop i midtbyen, hvor der lige var blevet smidt Lures. Andre blev tilbage for lige at fange et par ekstra vand Pokémon nær havnen.
Augustenborg slotspark
I Augustenborg slotspark er der fyldt med Pokéstops, vi valgte derfor at fylde et par biler og køre en tur derud. Ved ankomst var der allerede en gruppe der sad i parken, som havde smidt Lures på 3 Pokéstops. Igen gjorde ustabilitet på serverne, at flere i gruppen måtte genstarte deres app i forsøget på at fange Pokémon eller samle items ved Pokéstops.
Efter at Lures var opbrugt, blev der udvekslet dagens fangst og jagtet et par sjældne Pokémon, som dukkede op på folks radar. Enkelte fik os løbet lidt frem og tilbage i parken, for at få udklækket et par æg som næsten var klar. Det lokale Pokégym blev også overtaget af Mystic. Her efter takkede folk af for idag og folk kørte derfra med lommen fuld af Pokémon, en masse items og en masse nye bekendtskaber.
Næste onsdag
Vi håber på næste onsdag igen at kunne samles i Sønderborg og i samarbejde med andre opsætte nogle Lures, for at tiltrække endnu flere Pokémon og spillere. Skal du med?
Vi opmærksomme på at nogle oplever at billederne vender på siden, på hovedet eller lign i galleriet fra turen. Hvorfor er en gåde for os pt